CLAIRVOYANT RÅDGIVER
- et uddannelses- og udviklingsforløb
Start 19. - 20. oktober 2024 (Holdet er startet - lukket for tilgang)
NYT hold forventes opstartet september/oktober 2025 - datoer følger senere.
Der er åben for Indledende uforbindende samtaler omkrings det kommende forløb.
Ønsker du at udvikle dine clairvoyante og spirituelle evner?
Ønsker du at rådgive og arbejde med spirituel udvikling hos andre mennesker?
Dette uddannelses- og udviklingsforløb er tilrettelagt, så det giver dig indsigt i og viden om, hvordan du arbejder med clairvoyant rådgivning og medieskab.
Uddannelsens indhold og opbygning
Forløbet er sammensat således, at du, udover at få inspiration fra mit arbejde med clairvoyance, afdøde kontakt, meditation og healing, også bliver mærkbart styrket og gennemgår en personlige udvikling.
Du vil modtage undervisning i metoder, eksempler og brugbare redskaber, som jeg gennem min erfaring som clairvoyant, har opbygget. Alt sammen vil være med til at inspirere dig, så du kan opbygge og styrke dine evner, på din egen vej, i ”det clairvoyante landskab.”
Værdigrundlag
Jeg lægger vægt på, at du, samtidig med at du åbner op til dette spirituelle udviklingsarbejde, også har fokus på din personlige udvikling i forløbet og jeg vil derfor være til rådighed for dig som personlig sparringspartner og spirituel vejleder under hele forløbet. Du får mulighed for at få tre personlige samtaler med mig undervejs, som er en del af uddannelsen og er inkluderet i prisen.
Nøgleordene vil bl.a. være: Ro, overblik, indsigt, styrket selvværd, din rolle som formidler og rådgiver. Alt vil være med til støtte dig på din vej i brugen af dine clairvoyante evner.
Motivation
For at starte på et spirituelt udviklings- og uddannelsesforløb er det vigtigt, at du mærker et ”JA” inden i dig selv. Et ”JA” til at være med i et intensivt, energifyldt og transformerende forløb sammen med andre deltagere.
At arbejde med dine evner, at sanse, mærke og føle den åndelige verden, er også en mulighed for dig, til at møde dig selv i din indre verden. Du vil skabe en kontaktl, som vil give dig en dybere indsigt i dit transformerende arbejde med dig selv.
Opgaver og træning
Undervejs i forløbet vil du få opgaver, som du arbejder med sideløbende under forløbet. Du vil på flere af modulerne arbejde med eksterne gæster, for at træne og give dig de muligheder for læring, som opstår og opnås, når du laver sessions.
Clairvoyance træning med "KANINER"
Til støtte for dit træningsarbejde tilbyder jeg 7 træningsdage i alt i forløbet. Det foregår i New Age Wisdom Centrer i Mejlgade hvor vi stiller lokaler til rådighed for ”kaninarbejde” - dette tiltag er et godt støttende tilbud til dit træningsarbejde og øger mulighederne for at nå dine mål i dit udviklingsforløb.
Personlig samtale
Forud for din endelige beslutning har vi en uforpligtende personlig samtale, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål til uddannelsen. En samtale, hvor vi sammen finder ud af, om dette forløb er noget for dig. Vi aftaler et tidspunkt, når du kontakter mig enten via mobil: 27116380 eller info@eghonengelund.dk.
Uddannelsen er tilrettelagt således:
Modul 1.
19. - 20. oktoiber 2024
Modulets tema er: Meditation og energiarbejde.
Undervisning i forskellige former for meditation. Du lærer at åbne op til energiarbejde og kontakt til den åndelige verden, skabe kontakt til din vejleder, skytsånd og dine åndelige hjælpere. Vi gennemgår forskellige energiøvelser på dette modul og vi gennemgår beskyttelse og hvordan du åbner op og lukker ned for kontakten til den åndelige verden.
Modul 2.
16. - 17. november 2024
Modulets tema er: Clairvoyanceværktøjer
Undervisning og træning i at arbejde med bl.a. farver, og symboler, du får kendskab til forskellige redskaber og bliver præsenteret for metoder og vinkler til at arbejde med clairvoyance og psykisk læsning.
Konsultations teknikker og vi gennemgår og fastlægger din etik i arbejdet som clairvoyant medie.
Modul 3.
14. - 15. december 2024
Modulets tema er: Lyset i dit indre.
Bevidsthed om din personlige udvikling og arbejdet med dig selv undervejs - på din vej til at arbejde, som clairvoyant rådgiver. Vi gennemgår de syv Chakraer, forståelsen og betydningen af disse og din tilgang til dette, i arbejdet som formidler (følelse). Herudover arbejder vi med træning i clairvoyance, energiarbejde og energiøvelser.
Modul 4.
11- 12. januar 2025
Modulets tema er: Clairvoyancetræning
I dette modul indgår indføring/undervisning i skyggesider, forsvarsmekanismer og projektioner. Ved gæstelærer Helle Titanis.
Vi arbejder med kommunikationsværktøjer og kommunikationstræning. Træning i at navigere i de forskellige informationskanaler: klarsyn, klarhørelse, følelser og kropsfornemmelser.
Træning i og værktøjer til at tyde og anvende de indkomne informationer, ”at pakke ud”. Øvelser overfor fremmede samt klargøring til "kanin" arbejde.
Modul 5.
08. - 09. februar 2025
Modulets tema er: Kommunikation & samtaletekniker
Åbne op til kommunikation med den åndelige verden. Træning i gruppen og én til én.
Vi arbejder med at sanse andre energiniveauer og frekvenser for at skabe kontakt. Lær at modtage, kommunikere med og formidle budskaber. Træning i gruppen og én til én.
Gæsterlærer Helle Titanis, undervejs på dette modu,l.
Modul 6.
08. - 09. marts 2025
Modulets tema er: Englekontakt og Healing
Den ene dag gæstelærer der vil undervise i kontakt med engle, samarbejde med engleverdenen og brug af englekort samt englehealing. Den anden dag undervises du i forskellige konsultations teknikker med henblik på bl.a. at kunne udøve fjernhealing og fjern clairvoyance.
Modul 7.
05. - 06. april 2025
Modulets tema er: Husrens og fjernclairvoyance
Lær at opbygge en indledende samtale til husrens. Lær ”at finde vej” til identiteten på afdøde og hjælpe med at få afdøde til at blive forløst fra stedet. Undervisning og træning
planlægges med nærmere angivelse af sted. Gæstelærer, Helle Titanis, vil undervejs på dette modul, gennemgå teorien omkring renselse og beskyttelse og fjernelse af energi samt praktiske øvelser om emnet.
Modul 8.
03. - 04. maj 2025
Modulets tema er: Platform og FLOW
Platforms træning med clairvoyance og energi med gæster udefra.
På dette modul har vil gæstelærer, Helle Titanis, arbejde med synkronicitet og teknikker til at være i ”FLOW”, den naturlige og ubesværede strøm, der løber gennem livet – der, hvor du oplever synkronisitet og der, hvor tingene falder på plads.
Modul 9
31 maj. - 01. juni 2025
Modulets tema er: Træning.
Træning i clairvoyance, afdøde kontakt, platform. Vi træner bl.a. styrkelse af formidling under sessions, hvor vi ønsker styrkelse af bevidstheden om vores evner, kigger på og afklarer evt. ”svage” punkter hos os selv – finjusterer selvværdet og arbejder med gæster en af dagene denne weekend.
Modul 10
28. - 29. juni 2025 (denne dato kan rykkes hvis holdet ønsker dette)
Modulets tema er: Opsamling og afslutning.
Hvad har vi lært? Vi gennemgår bl.a. konsultations teknikfor at afpudse dig til at være i ro, når du arbejder med klienter og dermed også styrkelsen af din måde at sætte ”dagsordenen”, når du arbejder med klienter.
Sessions i clairvoyance og medieskab med gæster udefra.
Prøve med ekstern censor.
Afslutning med overrækkelse af beviser.
Det praktiske
Forløbet starter i september 2024 og løber over 10 weekender.
Lørdage og søndage kl. 10.00 – 16.00
Deltagerantal: max. 8 til 10 personer.
Uddannelsessted: Mejlgade 28, Aarhus C. - Modul 7 (ene dag) ekstern adresse
Undervisningstimer: 120 timer
Personlig vejledning og supervision: 3 samtaler af op til 2 timers varighed. (indgår i uddannelses prisen)
Jeg anbefaler træning med "kaniner" undervejs i forløbet – og vi tilbyder 7 træningsdage, hvor vi stiller lokaler til rådighed, til støtte for dit træningsarbejde.
Betaling:
Prisen for hele uddannelsen er 17.500 kr.
Betaling kan være samlet eller delt op, i op til 10 rater.
Ved tilmelding betaler du kr. 1.000,00 i depositum. Når du har gennemført uddannelsen refunderes depositum i den samlede pris.
Vel mødt til et inspirerende og energi skabende uddannelses- og udviklingsforløb.
Isac Eduard Eghon Engelund
Clairvoyant Medie
Underviser og uddannelsesleder.