TLF: 27116380
Foredraget "Chef for mit liv"

 

CHEF for mit liv

”Så længe du trækker vejret, lever du – du kan se livet, høre det og mærke det – og så er det dét, du skal forholde dig til. Der er kun én, der kan tage ansvar for dit liv – og det er dig”.

Det er den livsindstilling, Eghon Engelund har – og det var de tanker, der stod klarest i ham, da han blev diagnosticeret med cancer i 2008. Nu fortæller han i et inspirerende foredrag om de redskaber og den metode, han brugte til at styrke sig mentalt under sit behandlingsforløb.

Metoden skal opfattes som et supplement til sundhedssystemets behandlinger; et supplement, der kan forberede den enkelte til at hjælpe kroppen igennem det barske forløb, mange alvorligt syge mennesker gennemlever.

Udgangspunktet for foredraget er, at du kommer langt med et positivt livssyn. Det er ikke en beretning om et sygdomsforløb, men med sygdommen som platform fortæller Eghon, hvordan han supplerede sundhedssystemets behandlinger med anderledes, specifikke redskaber til at komme igennem forløbet.

Redskaberne, Eghon kommer omkring, er: 
Livsglæde, ressourcer, visualisering, ansvar, mind-set, cellekommunikation, meditation, afspænding, musik, regressionsterapi, chokterapi, healing, kost.

Vil du også inspireres og høre en livgivende beretning? Foredraget henvender sig til mennesker der er eller har været udfordret i deres liv f.eks.ved - sygdom - livskriser - udfordringer på arbejde og pårørende til disse mennesker, men andre interesserede er også meget velkomne da der er meget inspiration om udvikling at hente i foredraget - der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Eghon Engelund er født i 1952 og har arbejdet med personlig udvikling siden 1987. Han arbejder til daglig med Clairvoyance, afdødekontakt, kurser og foredrag. Han har fulgt flere udviklingsforløb i Clairvoyance og medieskab, er endvidere uddannet dybdeterapeut med en overbygning i dynamisk filosofi har gennemgået uddannelsesforløb i dybere meditative tilstande fra The Monroe Institute i USA og tilbyder endvidere samtaleforløb med ressourceskabende målsætninger. Eghon er medindehaver af New Age Wisdom Center i Århus og forlaget ThankYou.
Eghon er gift, har tre børn og er bosiddende på Mols.